Hvad er konfirmation?

I de fleste kirker, hvor der praktiseres barnedåb, har man også konfirmation.

Det har vi, fordi et lille spædbarn, der bæres til dåben, naturligvis ikke selv er klar over, hvad det hele egentlig går ud på. Et lille barn ved ikke, hvad det vil sige, at det er ”genfødt ved vand og helligånd”, at det er ”Guds barn” og at Jesus har lovet at være med det ”alle dage, indtil verdens ende”.

Derfor kommer de som 13-årige til konfirmationsforberedelsen, som faktisk er en slags ”forsinket dåbs-oplæring”. Her lærer de noget om, hvad vi tror på i den kristne, lutherske kirke, og hvad det var, Gud lovede dem, dengang de blev døbt som små.

Det vigtigste er derfor faktisk ikke selve konfirmationsdagen, men at følge konfirmationsforberedelsen (gå til præst).

Hvis man ikke er døbt, hvad så?
Konfirmations-forberedelse er som nævnt i virkeligheden en form for dåbsoplæring, så derfor kan man selvfølgelig ikke blive konfirmeret uden at være døbt.

Hvis man gerne vil konfirmeres, men ikke er døbt, skal man derfor sørge for at træffe aftale med præsten om, at man kan blive døbt på et tidspunkt inden konfirmationen. Når unge i konfirmationsalderen bliver døbt, kaldes det voksendåb. Den vigtigste forskel på voksendåb og barnedåb er, at ved voksendåb svarer man selv ”ja” til tilspørgslerne.

Dåben finder sted i forbindelse med en gudstjeneste.

 

Hvor mange familie/gæster er der plads til under konfirmationen ?
Afhængigt af, hvor mange konfirmander, der er, vil der være reserveret én eller to bænke per konfirmand.

Hvor mange kan der så sidde på hver bænk?
Det vil kun være naturligt – og hyggeligt – at man går i kirke sammen med sit barn et par gange i løbet af det år, hvor han/hun går til præst. Når man så er der, kan man selv danne sig et indtryk af, hvor mange der er plads til på en kirkebænk.