Hvor meget skal jeg egentlig tro på Gud?

Det er spørgsmål som dette, der optager konfirmanderne i Ry. Men som sognepræst Jesper Hanneslund siger, så handler konfirmationen ikke om at konfirmanderne siger ja til Gud, men om at Gud bekræfter det løfte om ubetinget kærlighed, han gav i dåben.

"Hvor fanden er Gud?" Udbryder Christian Thøgersen, da han kaster et blik på to klassekammeraters abstrakte maleri.
"Gud?" Svarer den ene af pigerne og ser spørgende op.

Der er konfirmationsforberedelse i Ry sognehus, og de vordende konfirmander arbejder i grupper med at male billeder inspireret af påsken. Det er stadig morgen, og den spæde forårssol skinner ind af vinduerne i det nybyggede sognehus. Rummet er lyst og imødekommende og i baggrunden hviler Ry Kirke ung og blændende hvid. En cd med rytmiske salmer fylder rummet med lyd, og skaber intime, private rum omkring de borde, hvor konfirmanderne arbejder.

Alle med en pensel i hånden, fortolker de påskens ritualer i deres billeder. Snakken går, og sognets to præster cirkulerer sammen med en præstepraktikant rundt imellem bordene og diskuterer billederne med de unge konfirmander.
"Jeg har ikke lært så meget nyt om kristendommen af gå til præst, og det her maling er ikke lige mig, men jeg kan godt lide at komme her", fortæller Mads Jensen, der sammen med en gruppe drenge er i gang med at male et lærred lyseblåt. Da snakken kommer ind på, hvad han glæder sig mest til, den dag han skal konfirmeres, lyder det prompte fra en dreng på den anden side af bordet: "Gaverne!" Men efter lidt latter blandt drengene skærer Mads igennem og fortæller, at han også glæder sig meget til at holde fest med sin familie.

Det er femte år i træk, at sognepræsterne Dorthe Gudmund Larsen og Jesper Hanneslund har maleri på skemaet til konfirmandforberedelse.
"Jeg tror det er en god måde for de unge at få noget af det, de har lært ud igennem kroppen. Og så ser det så smukt ud i kirken med alle de malerier. Folk kan vældig godt lide det", siger Jesper Hanneslund.
I det hele taget er der en god opbakning omkring kirken i Ry sogn, som omfatter 5.500 mennesker. Der er tradition for, at man bliver døbt og konfirmeret. På landsplan vælger kun ca. 70% at lade sig konfirmere, men i Ry ligger tallet på hele 90%. I år er der lige omkring 100 skoleelever, der skal konfirmeres i Ry Kirke.

Drengene maler i grove strøg, mens pigerne nærmest kærtegner deres lærreder med penslen. Fire piger står bøjet over et bord, og er optaget af deres billede af opstandelsen. Den ene, Randi Nyegaard, fortæller, at hun skal konfirmeres for at sige ja til sin dåb, og fordi hun tror på Gud.
"Eller, jeg tror på Gud, men jeg tror maske ikke på, at han har skabt det hele", tilføjer hun efter lidt betænkningstid.
Heller ikke Jesper Skov, der for en kort stund har sat sig i skrædderstilling på gulvet, er overbevidst om, at Gud har skabt verden. Pludseligt engageret rejser han sig, så krøllerne vifter om hovedet på ham, går helt tæt på og forklarer energisk, at jorden og universet blev til ved Big Bang, og at vi mennesker stammer fra aberne.
"Men jeg tror nu at Jesus levede, og jeg tror også på Guds paradis og på helvede", konstaterer han tilslut i sin talestrøm.
Netop det at acceptere at Gud og videnskaben ikke udelukker hinanden er noget sognepræst Dorthe Gudmund Larsen, taler meget med konfirmanderne om.
"De bliver ofte helt skæve i hovederne, når vi begynder at tale om det. For mange af dem er det svært at rumme den kompleksitet, der ligger i, at både Guds eksistens og videnskaben kan være sande på samme tid".

Christian Thøgersen, en dreng fra Jesper gruppe, har svært ved at svare på, hvorfor han skal konfirmeres. Han mener, at det nok er fordi, at alle andre i familien er konfirmeret, så det er helt naturligt, at han også skal. Men faktisk ved han ikke, om han tror på Gud:
"Det kunne være meget sejt, hvis han var der, men jeg tror ikke på det", siger han. Jeg tror, at jo ældre man bliver, jo mindre tror man på Gud. Når man er lille, tror man meget på Gud, men når man bliver ældre, bliver man klogere."
"I undervisningen går vi ind og piller ved konfirmandernes barnetro. Derfor er det meget naturligt, at de indimellem føler, at de kan forene sig mindre med kristendommen efter konfirmationsforberedelsen end før" forklarer Dorthe Gudmund Larsen.
"Mange konfirmander fortæller mig, at de er usikre på, om de tror nok til at blive konfirmeret. Men konfirmationen handler egentlig ikke om, hvorvidt konfirmanderne tror på Gud, men derimod om at Gud velsigner konfirmanderne, fordi han tror på dem", fortæller Jesper Hanneslund, da vi rykker ud i køkkenet med en kop stærk kaffe. I det hele taget er tro ikke så centralt for konfirmationen.
"Konfirmationen er i virkeligheden ikke særlig religiøs. Den er nærmere kirkens version af den tradition, der er for at markere overgangen fra barn til voksen."

Selvom de unge kan have svært at sætte ord på deres forhold til troen, så er både Dorthe og Jesper overbevist om, at de tænker over det, og at mange unge har et mere religiøst gemyt end man skulle tro, på trods af at der tit er fokus på de unge konfirmanders udtalelser om, at de kun gør det for gaverne.
Der er efterhånden gået et par timer, og konfirmanderne siver lige langsomt ud af lokalet, svinger deres farvestrålende Eastpacks om på ryggen og sætter kurs mod skolen længere nede af bakken. To piger lægger sidste hånd på et billede i blå og hvide nuancer, der forestiller et lys, der breder sig ud i billedet. Det er opstandelsen de har malet, lyset der fortrænger mørket. Kort efter stopper Jesper Skov op ved maleriet.
"Det er jo Big Bang", konstaterer han, inden han drejer om på hælen og som den sidste forlader lokalet.

Emma Oehlenschlæger marts 2010