Salme 12

Mel.: Joh. Kugelmann 1540

Melodinr. 295 Hør melodien her

1 Min sjæl, du Herren love!

Hans navn mit hjerte frydes ved;

i kor med fugl i skove

lovsyng med tak hans miskundhed!

Han råded på din vånde bod

og al din skyld forlod;

han til sin barm dig drager,

dit banesår er lægt;

den hvile, dér du smager,

gør ung trods alders vægt;

han skifter ret og tager

fortrykte i sin varetægt.

2 Han os har åbenbaret

sin vilje og sit sandheds ord;

sin Søn han ikke spared

og sendte fred med ham til jord;

hans nåde er så rigt et væld,

som gav i gry og kvæld

de bange sjæle trøsten,

der søgte ham i nød;

som glæden er om høsten,

hans fred er himmelsk sød;

så fjernt som vest fra østen

vor synd er sænkt i havets skød.

3 En fader vil forbarme

sig over sine egne små,

og Herren gav os arme

sit fadernavn at kalde på;

vor skabning kender han og ved,

at al vor herlighed

er græsset lig på ager,

i morgen er det hø,

en rose fin og fager,

der dufter for at dø,

et løv, som vinden jager,

så er vor lod på verdens ø.

4 Guds miskundhed alene

grundfæstet står i evighed;

sin kårne brud den rene

fra slægt til slægt han holder ved:

dem, som bevaret har hans pagt,

hvem kronen er tilsagt,

hvor engle hist i kæde

om himmeltronens glans

Gud Herrens pris udkvæde

for livets sejrskrans.

Min sjæl, istem med glæde:

Al æren er og bliver hans!

Sl 103

Johan Gramann (Poliander) (1530).

Dansk 1569. C.J. Brandt 1888.