Salme 4

Mel.: Førreformatorisk julevise

/ Th. Laub 1896

Salmenr. 120 Hør melodien her

1 Giv mig, Gud! en salmetunge,

så for dig jeg ret kan sjunge

højt og lydelig,

så jeg føle kan med glæde:

sødt det er om dig at kvæde

uden skrømt og svig.

2 Himlene din glans forkynde,

lad hver morgen mig begynde

dagen med din pris!

Og når aftenklokken ringer,

lad min sang på lærkevinger

stige ligervis!

3 Aldrig noksom dig kan love

mand på mark og fugl i skove

for din miskundhed;

lige god i ny og næde

gør du os til gavn og glæde

mer, end engle ved.

4 Hvert dit værk er stort vidunder,

i din visdom ingen bunder,

som af den har øst;

kun en dåre tør det nægte,

at hos dig er alting ægte,

alting mageløst.

5 Græsset lig er hver en synder,

ender, før han ret begynder,

visner i sin vår;

himle selv forgå af ælde,

men i grundfast guddomsvælde

evig du består.

6 Dine fjender gå til grunde,

ja, som avner skal de onde

hvirvles, vejres hen,

mens i alderdommens dage

herlig kræfterne tiltage

hos din gode ven.

7 Se, fra dine drivehuse

i det fri, hvor storme suse,

poder plantes ud.

Og når de som sne er hvide,

finest frugt om vintertide

bære de for Gud.

8 Om end gennem dage hårde,

blomstre skal i dine gårde

hvert et hjerteskud,

bære frugt på gamle dage,

medens bjerg og skov gentage:

Ejegod er Gud!

Sl. 92

N.F.S. Grundtvig 1836 og 1868.