Du er her: 
tirsdag19feb2019

Foredrag med Erik Skyum-Nielsen

tirsdag19feb2019 kl. 19:30 - 21:00

FOREDRAG OM LYKKE-PER VED ERIK SKYUM-NIELSEN

Erik Skyum-Nielsen, lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og kritiker på dagbladet Information, fortæller om romanen Lykke-Per

"Det er komplekst at være menneske" er titlen på Erik Skyum-Nielsens foredrag, der handler om grundvilkårene for mennesker - kærlighed og angst, håb og tro, liv og død - med udgangspunkt i Henrik Pontoppidans (1857-1943) romanklassiker, samtids- og udviklingsromanen 'Lykke-Per' (1898-1904).

'Lykke-Per' hører til i superligaen af de betydeligste udviklingsromaner og sætter med nådesløs konsekvens personlighedsspørgsmålet på dagsordenen gennem fortællingen om præstesønnen Peter (Per) Andreas Sidenius, der forlader sit barndomshjem, hvor han har følt sig fremmed og undertrykt, for at skabe sit eget liv og omforme samfundet efter sine egne ideer.