Du er her: 
lørdag20jul2019

Koncert

lørdag20jul2019 kl. 16:00 - 17:00

GYPSY JAZZ - GYPSY DUO

Francisco Seglie & Bjarke Lund

Duoen Seglie - Lund spiller gypsy swing fordi de er vilde med det, og det kan mærkes. Glæden og legen med musikken er det fundamentale i mødet mellem de to guitarister. De har begge en dyb forståelse for det traditionelle i genren, uden at det forhindrer dem i at lade sig inspirere af andre genrer og mere moderne jazz.

Repertoiret spænder vidt fra østeuropæiske melodier, jazz standards, kompositioner af Django Reinhardt, klassisk musik, Bossa Nova til egne kompositioner. Altid tilpasset stilen og duo formatet.

De to musikere mødtes første gang i september 2018 til en festival i Colombia, hvor de spillede sammen. Siden er det blevet til møder i Brasilien (festival de jazz manouche de piracicaba 2018) og Argentina (Festival Internacional Django Argentina 2019), på trods af at have kendt hinanden mindre end et år.

 

 

Francisco Seglie (Guitar) er fra La Plata, Argentina. Han studerer musik med speciale i guitar ved universitetet i La Plata. Hans introduktion til Gypsy jazzen kom igennem mødet med guitaristen Federico Felix. Han har studeret jazz harmonik og improvisering med Ricardo Pellican. Han har, trods sin unge alder, spillet med flere anerkendte grupper fra Buenos Aires som Federico Felix trio, Gonzalo Bergara trio, Hot club La Plata og desuden ledt sin egen gruppe “Francisco Seglie Cuarteto” siden 2016.

Han blev i 2018 anerkendt af magasinet BA JAZZ Magazine, som en af årets åbenbaringer på den argentinske jazz scene.

Bjarke Lund (Guitar) er opvokset i Ry, men har boet de sidste 10 år i Ecuador. Musikken startede han med for mange år siden på Ry musikskole. Han spillede mest Rock og Folk indtil han en dag blev bidt af guitaristen Django Reinhardt og stilen kaldet “Jazz Manouche” eller “Gypsy Jazz”. En fascination der siden kun er taget til. Udover at være en ledende figur i Gypsy jazzen i Ecuador som solist og med sin gruppe “La Pompe Noire” er han også arrangør af den årlige Festival Internacional  Django Ecuador.